Manuelt match
Hvis alle varelinjer ikke kan matches med indkøbsordrelinjer vil det være nødvendigt at matche de resterende linjer manuelt.
Match linjer
Farvekoder
En hel matchet linje vil vises som grøn
En delvist matchet linje vil vises som gul med de værdier som ikke matcher i rød.
En linje der mangler at blive matchet vil vises som hvid.
Match
For at matche en linje klikke man blot på boksen til venstre på varelinjen og i boksen på den tilsvarende indkøbslinje man gerne vil matche. Når linjerne er markeret klikker man match
.
Match flere linjer
Hvis en varelinje er opdelt på flere linjer, men man kun har én linje på sin indkøbsordre kan man markere flere varelinjer til én indkøbsordrelinje.
Det er også muligt at matche én varelinje med flere linjer på indkøbsordren.
Redigering af varelinjer
Du kan ikke redigere varelinjer der allerede er matchet til en indkøbsordrelinje
Man kan hurtigt rette på fakturaens varelinjer ved at klikke på Rediger Varelinjer
Redigering
Det kan være nødvendigt at rette en varelinje hvis den fx er blevet afløftet forkert. Når redigering er aktiv kan man frit redigere alle linjer, som ikke er færdigt-matchede.
Oprettelse
Man kan oprette en ny linje ved at klikke på plusset.
Sletning
Når redigering er aktiv kan man slette en varelinje ved at klikke på skraldspands-ikonet ud for varelinjen.
Gem ændringer
Når man er færdig med at redigere skal man trykke på Gem varelinjer
Vis faktura
Hvis der mangler linjer eller gerne vil redigere linjerne samtidig med at man kan se fakturaen, kan man bruge Vis Faktura
knappen.
Så kan man se hele fakturaen mens man retter og tilføjer varelinjer.
Accepter difference
Hvis der er en difference mellem fakturaens varelinje og indkøbsordren i fx beløb vil linjen blive markeret med gult. Det vil ikke være muligt at eksportere før alle linjer matcher eller man har accepteret differencen.
Såfremt man gerne vil acceptere differencen kan man trykke på det lilla lyn.
Det vil også være muligt at “lukke” indkøbslinjen i BatchFlow så vi ikke forsøger at matche med den linje igen.
Tillæg / Ydelse / Service
Tillæg kan fungere forskelligt afhængig af om man bruger SAP B1 eller Uniconta.
Når en faktura ankommer til BatchFlow og bliver matchet, vil den forsøge at finde ud af om en linje er en varelinje eller et tillæg. Hvordan dette sker afhænger af det tilknyttede ERP system.
Tillæg har farven blå.
Hvis et tillæg kommer som en varelinje kan man også nemt konvertere varelinjen til et tillæg.
Hvis du bruger Uncionta kan du se mere her: Uniconta
Hvis du bruger SAP B1 kan du se mere her: SAP B1
Genmatch
Hvis man gerne vil lave hele matchet på ny (fx efter at have rettet i en indkøbsordre eller lavet en varetilgang), kan man trykke på Match
knappen øverst til højre for at lave matchet på ny.
Bemærk at dette fjerner ALLE manuelle matches og accepterede differencer på fakturaen.
Split af varelinjer
Hvis man modtager en varelinje der er samlet på en anden måde end ens varetilgang (fx en palle, forskellige varer mm.) kan man splitte en varelinje ud.
Når man vælger én varelinje dukker Split Varelinje
knappen op.
Som standard deler den varelinjen i 2 lige store antal, men man kan justere både antal og pris inden man færdiggører splittet.
Hvis man også trykker flere varetilgange af, vil den splitte varelinjen ud til at matche med varetilgangene.
Man kan stadig tilrette antal og priser inden endeligt split.
Efter splittet matcher den linjerne automatisk.
Difference
I tilfældet af at ens varelinjes beløb er højere end de varetilgange man forsøger at splitte den ud til skal man selv tilføje differencen til de respektive varelinjer. Beløbet der skal fordeles / differencen kan ses nederst til venstre.
Når der er redegjort for det fulde varelinje beløb bliver split knappen åbnet.
Eventuelle differencer skal stadig accepteres som normalt.
Vis original varelinje
Man kan altid se den originale varelinje inden den blev splittet ved at klikke på de 2 pile:
Annuller split
Hvis man gerne vil annullere et split skal man først fjerne matchet fra alle de splittede linjer.
Herefter klikke man blot på de 3 prikker ud for varelinjen og klikke Annuller split
. Så bliver varelinjerne samlet igen til sin originale varelinje.
Sammenlægning
Hvis man har bestilt én vare, men leverandøren har delt det mere op end ens egne varetilgange kan man også sammenlægge varelinjer.
Når man har valgt flere varelinje kommer Sammenlæg Varelinjer
knappen.
Som standard tager den det samlede antal og den gennemsnitlige enhedspris, men man kan rette på antal og stykpris inden endelig sammenlægning.
Hvis man også vælger en varetilgang / indkøbsordrelinje ændrer knappen sig til Sammenlæg og Match
.
I dette tilfælde vil den samle antallet til at matche ens varetilgang og udregne den nye enhedspris og linjetotal.
Og til sidst matcher den linjen.
Eventuelle differencer skal godkendes som normalt.
Vis sammenlagte linjer
Man kan altid se de originale varelinjer ved at klikke på ikonet på varelinjen.
Annuller sammenlægning
Såfremt man gerne vil annullere sammenlægningen fjerner man først matchet fra den sammenlagte linje.
Derefter klikker man blot på de 3 prikker og Annuller sammenlægning af varelinjer
.