To-faktor-login

Kontakt FutureLink for opsætning og priser.

Ønsker du at tilføje et ekstra lag af sikkerhed ved login, kan du benytte to-faktor-login.

Den ekstra sikkerhed består i, at du vil modtage en kode på SMS, som skal indtastes i kombination med din e-mail og adgangskode.

To-faktor-login tilføjes på et domæne (mail@domæne.dk), og vil kræve at alle med dette domæne, skal logge ind med to-faktor-godkendelse.

Login

Når du har logget ind med din e-mail og password, modtager du en SMS med en kode.

Indtast denne kode i tekstfeltet, og tryk [Ok].

Har du ikke modtaget koden, har du mulighed for at få gensendt den ved at klikke på Gensend.

Koden udløber efter 10 minutter (se nedtælling).

Ny bruger uden registreret telefonnr.

Logger du ind med en bruger, som ikke har et valideret telefonnr., vil du skulle registrere det nummer, du ønsker at tilknyttet din bruger.
Vær opmærksom på at tilføje dit eget telefonnr. (skal kunne modtage SMS’er), da du vil skulle bruge din telefon hver gang, du logger ind.

Du skal indtaste dit telefonnummer med foranstående landekode, fx: +4570229800, og klik på Fortsæt.

Du modtager en kode på SMS til det registrerede telefonnummer.

Indtast denne kode i tekstfeltet og tryk [Ok].

Dit telefonnummer er nu valderet, og du vil blive logget ind i BatchFlow.

Rediger telefonnummer

Du kan redigere dit telefonnummer på profilsiden. Du tilgår din Profil ved at klikke på Profil-ikonet i øverste højre hjørne på selskabsoversigten.

Klik på Ret-knappen.

Udfyld dit telefonnummer med foranstillet landekode, fx: +4570229800.

Du modtager en kode på SMS til det registrerede telefonnummer.

Indtast koden fra den SMS, som du har modtaget på din mobil.

Dit nummer er nu opdateret, og vil blive brugt til at modtage SMS-koder på fremadrettet.